Oline og Hans Hansens efterkommere mødes den 17. juni 2001

      Ideen til en sammenkomst for fætre og kusiner - børnebørn af Oline og Hans Hansen fra Munksøgård ved Himmelev - fremkom ret naturligt de gange i løbet af 90'erne vi mødtes til vore forældres eller deres ægtefællers begravelser. "Burde vi ikke se at mødes under mere muntre former?" lød det. Børge vendte flere gange tilbage til emnet, nogenlunde på denne måde: "Mogens, var det ikke noget, du kunne tage dig af? Du har sikkert god tid, jeg selv har alt for travlt. Jeg skal jo have læst morgenavisen og i bad, så er der jo frokost, og en middagslur skal man også ha'. Så er der jo gerne noget godt på TV og snart er det igen spisetid. Du kan nok se, at jeg er alt for optaget". Efter faster/moster Gretes begravelse stod det hen i det uvisse, hvornår vi igen ville få anledning til at mødes. Kirsten og Mogens fulgtes ad hjemad, og de blev enige om, at nu skulle det være. De aftalte at tales ved først i det nye år (2001). Den 17.januar fejrede Karen og Mogens Viggos 100 års fødselsdag med et godt måltid og en god flaske. (Det var godt nok dagen før, at det var fødselsdag, men af praktiske grunde måtte det udsættes en dag). Mogens, der altid bliver vennesæl og social efter et par gode glas, mærkede slægtsfølelsen vælde op i sig, og ringede til Kirsten, og så begyndte planlægningen. En skrivelse blev tilsendt alle fætre og kusiner med omridset af sådan en sammenkomst, som vi efter lidt overvejelse havde valgt at foreslå udvidet til en slægtsfest for alle efterkommere med ægtefæller og kærester. Vi ventede spændt på kommentarerne - de første indløb få dage efter - og alle var positive. Forslaget lød på at mødes den 17. juni 2001 om formiddagen ved Frederiksborg Slot, bese den nyanlagte, genskabte barokhave, for derefter at begive sig ud til Tulstrup for i Karens og Mogens' have at nyde medbragte spiser og have et hyggeligt samvær.

kort

      Henad foråret var ideerne så udkrystalliserede, at invitation kunne udsendes sidst i marts. Så begyndte tilmeldingerne at strømme ind, og vi kunne se, at mange flere, end vi havde turdet håbe, ville komme. Vejret kunne næppe blive andet end godt, mente vi, men en form for tag over hovedet var nok ønskeligt, som en nødløsning! Det viste sig muligt gennem bekendte at låne såkaldte party-telte, 3x9 m, og som dagen nærmede sig, blev de hentet. Ved gode naboers hjælp blev de rejst et par dage før, da meteorologerne havde fået den ide, at det dagen før festen ville blive både regn og kulde. Og det blev det! Så det var med særdeles bange anelser, at vi gik den 17. i møde. Men - solen skinnede smukt, omend ikke varmt, fra morgenstunden. Under et til anledningen fremstillet skilt mødtes vi bag slottet.

Frederiksborg Slot Mødepunkt

      Der var tydelig stor gensynsglæde, blandet med gætterier om, hvem der var hvem. På et tidligt tidspunkt var arrangørerne blevet opfordret til at lade fremstille navnemærker, helst kombineret med en form for stamtavle. Den opgave var blevet udliciteret til Hans Henrik, der jo går for at være i besiddelse af analytisk begavelse. Han klarede opgaven som forventet, på denne måde:

Laurits og Sigrid
Svend og Sharum
Rani og Mette
Alex

      Efter at navnemærkerne var monteret, forsvandt noget af den babyloniske stemning, og Kirsten kunne byde velkommen. Herefter spadserede de næsten 100 slægtninge igennem barokhaven, op til det gamle mindesmærke for bondefrigørelsen, der står lige oven for barokhaven. Kirsten fortalte anekdoter fra stedet, og vi slentrede tilbage til udgangen.

Kirsten

      I Tulstrup blev de medbragte retter sat på anretterbordet, og da alle var bænkede og budt velkommen til bords, sang vi:

Velkommen fætre, velkommen kusiner!
Ægtefæller, kærester og børn og børnebørn!
Kig på hinanden, og se, hvem vi ligner?
Mon Oline og Hans Hansen kigger bag ved dør'n?
Vi er kommet her,
Lad os hver især
Glæde os ved dagens gensyn - og det fine/trods det våde vejr!

Er vi nu gamle? Javist, men aldrig mere
kommer vi så unge sammen, som vi er i dag.
Frokosten enes vi om at servere,
på de mange retter er det tid at sætte smag.
Velbekomme da,
gå ej sulten fra
bordet, som vi dækker for hinanden her i dag!

      Og alle havde virkelig overgået sig selv, så vi vederkvægede os med en sand overflod af lækre retter. Adskillige indlæg blev os til del, således at vi fætre og kusiner igen var tilbage i Himmelev, Viby, Holte, Glim og Glostrup, og vore efterkommere fik en fornemmelse af deres ophavs fælles gods. Over frokost var der kommet flere skyer på himlen, så de tilrejsende fra Malaysia fandt det vist lidt koldt. Men det blev der senere rådet bod på, da der på god, gammeldags vis blev leget på græsplænen.

      Ved fire-fem tiden var det tid til opbrud. Kirsten og Mogens siger tak for de mange tilkendegivelser om tilfredshed med arrangementet.

Fætre & kusiner


Oline & Hans Hansens efterkommere